Hvorfor er den individuelle lederudvikling ikke vigtig?

Når vi i virksomheder tager os af den faglige udvikling, så er det formentligt, fordi det er nødvendigt, men måske også fordi det er lettere, da alle salgsmedarbejderne fx skal vide, at der er et nyt produkt på vej eller en anden leverandør. Det kan også være i en anden branche, hvor der er ny lovgivning, som der skal følges op på i forhold til det daglige arbejde. Det er nødvendigt, man kan ikke undgå den udvikling eller skubbe den til et andet årti, da man vil miste salget eller bryde lovgivningen.

Anderledes kan det forholde sig med udvikling af den enkelte leder. Vi kan have tendens til at tænke; ”Det går nok, at han ikke tør tage en konflikt med medarbejderen. Sådan er han jo” omkring kollegaen, som alt for ofte taler halv-grimt til kollegaerne. Det kan også være, at lederen selv har tendens til at stresse rundt om sig selv og lave en hektisk stemning i virksomheden.

Negligering kan være det letteste, fordi vi slipper for at tage sig af det, som kan syne diffust – og måske også for “privat”.

I mange virksomheder er personalet den vigtigste ressource, og relationerne er afgørende for, om personalet trives. Gode sunde relationer er bæredygtigt for både virksomheden og for medarbejderne hver især. 

Det behøves ikke at blive “privat”, men det er gavnligt, hvis det er personligt og individuelt på den måde bliver udviklingen holdbar.