Hvad er den lærende organisation?
Jeg har andre steder på siden skrevet omkring, at vi er i en evig forandring. Det gælder naturligvis vækstvirksomheder, men jeg oplever det også i større veletablerede virksomheder.
Henrik B. Sørensen fortæller om forskellen på “Organisationsudvikling” og “Lærende organisation” i sin bog “Organisation & Arbejdspsykologi”, og lige netop denne forskel er vigtig at hæfte sig ved.
“Forandring” er en del af de flestes hverdag, virksomhederne ændrer sig uden at være i krise og ofte også uden at mærke modstand for forandring.
“Organisationsudvikling” kendetegnes ved en stabilitet, hvor forandring ikke er normalt, og hvis der skal ske en forandring, så vil det være som et helt særskilt projekt.
“Lærende organisation” er det helt modsatte, og som skrev nok det vi oplever de fleste steder i dag, fordi her er “forandring” normalt, det er en helt naturlig og integreret del af hverdagen.
I forhold til udvikling af medarbejdere og ledere, så vil det være en løbende proces, hvor man tager det op, som er. Når vi taler om at medarbejdere og ledere skal være relationskompetente i forhold til den “Lærende organisation”, så vil det være en proces og ikke en løsning. Forskellen er at i processen, så tager vi det som er lige nu; Hvis der fx er en dynamik i marketing, som ikke er behagelig, så tager vi fat i den eller hvis samarbejdet ikke spiller mellem de to salgsteam, så vil det være det vi ser på. På den måde bliver kompetencerne integreret i hverdagen.
En løsning vil i højere grad være skabt af et en-dags kursus, som er mere ser mere metaperspektivt på eventuelle situationer, men hvor det ikke bliver helt forankret i lederen, men hvor man nærmere ser det som “organisationen” som skal hjælpes.
Kulturen i virksomheden er afgørende for hvilke tiltag, der skal ske i forhold til en eventuel ændring fra den traditionelle organisation til den lærende organisation, og det er vigtigt at alle kigger på organisationens evne og ikke mindst vilje til ændring og læring.
Dette er også afgørende i forhold til at ansætte nye medarbejdere, hvor det kan være svært at skifte mellem den traditionelle organisation til den lærende organisation – og fra den lærende organisation til den traditionelle organisation.